Dit Totalberedskab
Beredskab er ikke et statisk dokument i et ringbind – det er en dynamisk, sammenhængende cyklus af løbende rådgivning, risikovurdering, planer og afprøvning.
Beredskabshjulet
Rådgivning
Er jeres virksomhed eller myndighed klar, hvis krisen rammer i morgen? Hvem tager ledelsen, når infrastrukturen svigter, IT-systemerne går ned, eller forsyningskæden bryder sammen?
Kerneområder i denne fase:
Risikoprofil
Kend jeres risici, før de bliver til kriser.
Kerneområder i denne fase:
Forebyggelse
Styrk modstandsdygtigheden, før krisen rammer.
Kerneområder i denne fase:
Beredskabsplan
Styringsværktøjet til krisen – overskueligt, funktionelt og gennemøvet.
Kerneområder i denne fase:
Kontinuitetsplaner
Sikrer uafbrudt drift og hurtig genopretning af virksomhedens livsnerver.
Kerneområder i denne fase:
Øvelser og læring
Fra papirplaner til et levende, gennemtestet og dokumenteret beredskab.
Kerneområder i denne fase:
Rådgivning
Indledende rådgivning: Fra komplekse krav til operationel kriseparathed
Er jeres virksomhed eller myndighed klar, hvis krisen rammer i morgen? Hvem tager ledelsen, når infrastrukturen svigter, IT-systemerne går ned, eller forsyningskæden bryder sammen?
Beredskabsplanlægning handler ikke om dommedagsscenarier eller om at male fanden på væggen. Det handler om rettidig omhu, forretningskontinuitet, compliance og samfundsansvar. Mange organisationer oplever dog, at arbejdet drukner i tunge manualer, uoverskuelige lovtekster og bureaukrati.
Hos Totalberedskab hjælper vi direktioner, sikkerhedschefer og beslutningstagere med at strukturere beredskabsarbejdet, så I får et jordnært og operationelt beredskab, der reelt virker under pres.
Gratis og uforpligtende indledende rådgivning
Vi tilbyder at møde jeres ledelse til et gratis og uforpligtende afklaringsmøde, hvor vi kortlægger jeres nuværende beredskabsniveau og udstikker en klar strategisk retning for det videre arbejde.
Afdækning af:
Hvad gennemgår vi?
Nuværende parathed
Hvor er I i dag? En kortlægning af jeres eksisterende planer, instrukser og krisestyringskapacitet.
Beredskabsmålsætning
Hvor skal I hen? Definition af jeres strategiske mål for modstandsdygtighed og kontinuitet.
Lovkrav & Ansvar
Hvilke krav rammer jer? Identifikation af relevante lovkrav (fx NIS2, CER, Lov om styrket beredskab i energisektoren og Beredskabsloven).
Kritiske funktioner
Hvad må ikke gå ned? Indledende identifikation af jeres forretningskritiske funktioner, infrastruktur og risikovillighed.
Værdien for jeres ledelse og for jeres organisation
At investere i beredskab og krisestyring er ikke en administrativ omkostning – det er en forsikring af jeres driftskontinuitet, medarbejdere og omdømme, som giver:
Ro i maven hos ledelsen: Forebygger handlingslammelse og forhastede beslutninger under akut pres.
Minimeret nedetid: Sikrer hurtig genopretning af driften og beskytter bundlinjen mod store økonomiske tab.
Styrket troværdighed: Viser kunder, borgere, investorer og samarbejdspartnere, at I er en ansvarlig partner.
Fuld compliance: Sikrer, at organisationen lever op til gældende lovkrav, tilsyn og forsikringsbetingelser.
🔒 Fuld fortrolighed: Alt samarbejde med Totalberedskab sker selvfølgelig under en gensidig, juridisk bindende kontrakt med fuld tavshedspligt.
Ledelsens opbakning er nøglen til et robust beredskab
Erfaringen viser utvetydigt, at et stærkt beredskab starter hos direktionen. Uden synlig opbakning og klar prioriteret beredskabsvilje fra ledelsen, opnår resten af organisationen ikke den nødvendige kriseparathed.
Hvis du sidder som ejer, bestyrelsesmedlem, sikkerhedschef, projektleder eller HSE/HSS-ansvarlig og ønsker at sætte beredskabet på direktionens dagsorden, er vores indledende møde den mest risikofrie måde at åbne ledelsens øjne for organisationens sårbarheder og sætte den rigtige kurs.
Vejen til det gode beredskab
Det indledende møde er jeres genvej til at forstå, hvilket beredskabsniveau der kræves i jeres specifikke sektor. Totalberedskab rådgiver og leverer løsninger inden for hele beredskabskæden:
Trusselsidentifikation: Vi lokaliserer sårbarhederne i organisationen, før de bliver til kritiske problemer.
Risiko- og Sårbarhedsanalyser (ROS): Vi erstatter mavefornemmelser med dokumenteret data, analyse og metodisk stringens.
Scenarieanalyser: Vi gennemspiller større kriser på papiret, så I kender konsekvenserne, før virkeligheden rammer.
Forebyggelse og mitigering: Vi omsætter analyseindsigt til konkrete barrierer, der minimerer krisens konsekvenser.
Beredskabsplanen: Vi skriver jeres beredskabsplan, som foruden at sætte rammerne for jeres beredskabsarbejde også strukturerer jeres krisestyring.
Operationelle Beredskabsplaner: Vi udarbejder sammen med jer de nødvendige og let overskuelige handlingsorienterede kontinuitetsplaner, indsatsplaner og actioncards tilpasset jeres daglige drift.
Træning, øvelser, evaluering og læring: Vi tester jeres planer og krisestyring af under realistiske forhold, så jeres kriseteam og medarbejdere kan iværksætte dem når organisationen kommer under pres. Evaluering og implementering af den nye viden er nødvendig for at fastholde organisationens beredskabsniveau.
Næste skridt: Luk hullerne i jeres beredskab, før de skaber problemer
Hvis direktionen har meldt hus forbi ved blot ét af punkterne i tjeklisten ovenfor, er organisationen sårbar over for uforudsete hændelser. Totalberedskab tilbyder jer et gratis indledende rådgivningsmøde for topledelsen og beslutningstagere – i fuld fortrolighed og med bindende tavshedspligt.
Vil I drøfte jeres rådgivning?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Risikoprofil
Risikoprofilen
Kend jeres risici, før de bliver til kriser.
Er jeres beredskab baseret på et opdateret trusselsbillede – eller planlægger I ud fra mavefornemmelser? Uden fuldt overblik over jeres forretningskritiske funktioner, de trusler I står overfor og jeres sårbarheder løber I en risiko for virksomhedens fortsatte drift.
Hos Totalberedskab erstatter vi antagelser med data og metodisk stringens. Vi finder så at sige hullerne i osten, før de rammer jer som kriser.
Hvad er Risikoprofilen?
Risikoprofilen er direktionens strategiske styringsværktøj. Det er ikke en tung rapport, men en visuel og handlingsorienteret afrapportering, der giver jer et præcist datagrundlag for fremtidige investeringer i sikkerhed og beredskab.
Risikoprofilen giver svar på:
Hvor starter jeres beredskabsarbejde: Præcis afdækning af, hvilke tekniske eller organisatoriske sårbarheder I skal lukke nu og her.
Samfunds/forretningskritiske funktioner: Hvad skal I beskytte, hvor skal der forebygges og hvilke hændelser skal der planlægges for.
Hvilke operationelle planer har I brug for: Identifikation af hvilke hændelser, scenarier og kritiske funktioner I som minimum bør planlægge for.
Hvor bruges pengene bedst: Kort prioriteringsliste over, hvor I får den største effekt.
Tag kontrollen over jeres sårbarheder, før de bliver til driftsstop
Lad Totalberedskab kortlægge jeres forretningskritiske funktioner og omsætte komplekse risici til et overskueligt beslutningsdokument for direktionen. Vores data- og metodestærke tilgang sikrer, at I investerer jeres beredskabskroner der, hvor effekten er størst og risikoen højest.
Forretningskritiske funktioner (BIA) – Hvad holder jer i live?
Kortlægning: Vi identificerer og kortlægger virksomhedens forretningskritiske/samfundskritiske leverancer, processer og systemer udefra og ind.
Tålegrænser: Vi fastlægger jeres RTO (Recovery Time Objective – Hvor hurtigt skal I køre igen?) og RPO (Recovery Point Objective – Hvor meget kan tåle går tabt?).
Trusselsidentifikation – Hvad kan ramme jer?
Anonym Delphi-metode: Vi fjerner interne hierarkier og højlydte stemmer via en videnskabelig, anonym undersøgelsesmetode (anonym Delphi-metode), så skjulte risici kommer for dagens lys.
Bredt trusselsbillede: Vi afdækker alt fra cyberangreb og leverandørsvigt til fysiske ulykker og ekstremvejr.
Risikoanalyse & Sårbarhedsanalyse (ROS) - Hvor slemt kan det blive?
Sandsynlighed & Konsekvens: Vi vurderer sammen med jer, hvor ofte hændelser kan ske, og hvad driftsstop reelt koster jer – på bundlinjen, for jeres omdømme og for andre dele af jeres virksomhed.
Visuel Risikomatrix: Resultatet samles i en overskuelig, farvekodet matrix, og vi prioriterer ud fra jeres risikovillighed, de funktioner og services, hvor I skal iværksætte en forebyggelsesindsats, og hvor I har behov for kontinuitets- og indsatsplaner.
Målrettede scenarieanalyser - Hvordan klarer I virkeligheden?
Evaluerede øvelser: Vi gennemspiller realistiske krisescenarier omkring et bord (f.eks. ransomware-angreb, strømsvigt, brand, miljøuheld eller logistiksammenbrud). Øvelserne evalueres og læringen bruges som baggrund for beslutninger i den efterfølgende beredskabsplanlægning.
Adfærd & Beslutninger: I får afdækket organisatoriske flaskehalse og blinde vinkler, før I står i en reel krise.
Slutproduktet: Jeres Risikoprofil
Som konkret resultat af analysearbejdet modtager I en Risikoprofil. Risikoprofilen er en fokuseret og handlingsorienteret afrapportering, som kan fungere som ledelsens direkte styringsværktøj. Risikoprofilen udpeger sort på hvidt:
De absolut vigtigste elementer og kritiske sårbarheder, I skal agere på.
De præcise indsatsområder, I skal tage højde for i jeres fremtidige arbejde med beredskabsplanlægning, forebyggelse og mitigering.
Det direkte, datadrevne fundament for jeres kommende beredskabsplanlægning.
Kort sagt: Risikoprofilen er jeres organisations "sundhedsattest" på beredskabsområdet. Den udskifter gætterier med faktuelle data og giver jer det direkte fundament for jeres kommende beredskabsplan.
Er I klar til at udskifte mavefornemmelser med reel kriseparathed?
Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan en skræddersyet Risikoprofil giver jeres ledelse det nødvendige datagrundlag for at beskytte forretningskontinuiteten og sikre jeres drift mod fremtidige kriser.
Vil I drøfte jeres risikoprofil?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Forebyggelse
Forebyggelse & Mitigering
Styrk modstandsdygtigheden, før krisen rammer.
Et stærkt beredskab handler ikke kun om at reagere, når alarmen går – det handler i høj grad om at forhindre, at krisen overhovedet opstår. Mange organisationer opdager først deres svage led, når fx et datalæk, et leverandørsvigt eller et strømnedbrud lægger driften ned.
Hos Totalberedskab omsætter vi indsigterne fra risikoprofiler til kontante, forebyggende tiltag. Vi hjælper jer med at eliminere eller mitigere kritiske sårbarheder, så I beskytter jeres forretningskontinuitet, medarbejdere og omdømme mod uforudsete hændelser.
Hvad dækker forebyggelsesarbejdet over?
Forebyggelse og mitigering er som at bygge diger som beskyttelse mod en stormflod. Er diget bygget højt- og stærkt nok, kan man sidde i sikkerhed inde bag det, selv når det stormer. Forebyggelsesarbejdet er bindeleddet mellem jeres analyser og det praktiske operationelle beredskab. Vi hjælper jer sikre, at jeres risikobillede omsættes til handlingsorienterede barrierer, der minimerer både sandsynligheden for kriser og konsekvenserne, hvis de alligevel indtræffer:
Teknisk og logistisk forebyggelse: Lukning af fysiske og digitale sårbarheder – fra IT-redundans og nødstrøm til kritiske leverandøraftaler og logistiske knudepunkter.
Organisatorisk forebyggelse: Klare instrukser, ansvarsfordeling og procedurer, der fjerner tvivl og sikrer hurtig og korrekt adfærd under pres.
Compliance og lovkrav: Sikrer at forebyggelsen lever op til gældende lovkrav i NIS2, CER og anden sektorspecifikberedskabslovgivning.
Vil du lukke organisationens blinde vinkler?
Lad Totalberedskab gennemgå jeres sårbarheder og omsætte dem til konkrete forebyggende tiltag, der beskytter jeres drift.
Kerneelementerne i den målrettede forebyggelse
Identifikation af forebyggelsesbehov: Risikoprofilen giver jer den nødvendige viden at basere jeres beslutninger om, hvad i vil forebygge for, og hvor kontinuitetsplaner og krisestyring er den bedste vej frem. På den måde slipper I for udefinerede og brede sikkerhedstiltag uden påviselig effekt.
2. Udpegning af Points of Failure: Vi lokaliserer specifikke points of failure, der kan få jeres korthus til at vælte – f.eks. en nøgleleverandør uden backup, et sårbart IT-system, en flaskehals i logistikken, fysiske barrierer eller manglende compliance. Ved at kende jeres single points of failure kan I lukke hullerne, før de udnyttes eller fører til nedbrud.
3. Beskyttelse af jeres forretningskritiske funktioner: Forebyggelsen kobles direkte til jeres forretningskritiske funktioner (processer, systemer, medarbejdere m.v.). Vi belyser de økonomiske, operationelle og omdømmemæssige konsekvenser ved svigt – så I kan bygge barrierer, der sikrer jeres eksistensgrundlag og kerneaktiviteter.
4. Direkte input til jeres næste skridt: I får en konkret prioriteringsliste over, hvilke tekniske eller organisatoriske sårbarheder vi har identificeret.
Kort sagt: Forebyggelse og mitigering er jeres organisations First line of defence, og dermed jeres bedste forsikring. Den styrker modstandsdygtigheden og sikrer, at jeres beredskabskroner og ledelsesfokus anvendes der, hvor de gør mest gavn.
Tag kontrollen over jeres sårbarheder, før de bliver til kriser
Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer omsætte jeres risikoprofil til konkrete, forebyggende tiltag og en mere resilient organisation.
Invester i forebyggelse der, hvor effekten er størst. Vi hjælper jer med at prioritere jeres ressourcer rigtigt.
Vil I drøfte jeres forebyggelse?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Beredskabsplan
Beredskabsplanen
Styringsværktøjet til krisen – overskueligt, funktionelt og gennemøvet.
Når krisen rammer, er der ikke tid til at læse lange manualer. Beredskabsplanen er jeres overordnede, strategiske retningslinje for jeres kriseteams arbejde. Den sikrer, at ledelsen, kriseteamet og organisationen reagerer hurtigt, koordineret og effektivt under maksimalt pres. Kriseteamets arbejde støttes naturligvis op af en række actioncards, der gør det nemt at holde fokus og prioritere opgaverne under kriser.
Hos Totalberedskab afleverer vi aldrig bare en stak papirer, der samler støv i skuffen. Vi mener, at en beredskabsplan kun har værdi, hvis organisationen kan eksekvere den i praksis. Derfor er implementering, øvelse af kriseteamet altid en del af leverancen, når vi laver jeres beredskabsplan. Totalberedskab giver ikke stafetten videre til jer, før jeres kriseteam er klædt på til opgaven.
Beredskabsplanen – Krisestyringsguide og bindeled i plankomplekset
Beredskabsplanen samler trådene fra Risikoprofilen, udstikker retningen for jeres operationelle planer og er en guide for jeres kriseteams arbejde:
Fundamentet: Beredskabsplanen opbygges på baggrund af jeres specifikke trusselsidentifikation og jeres risiko- og sårbarhedsanalyse (ROS).
Krisestyringen: Beredskabsplanen udstikker rammerne for kriseteamets opbygning, rollefordeling, alarmering, kommunikation, dokumentation og beslutningsveje.
Understøttende indsatser: Beredskabsplanen er koblet direkte til jeres kontinuitets- og indsatsplaner, der er jeres planer for at opretholde jeres forretnings- og samfundskritiske funktioner gennem konkrete indsatser. Målet er at uddelegere ansvar, så organisationen kan handle hurtigt og koordineret og derved opretholde eller hurtigst muligt genoprette jeres forretningskritiske funktioner.
Vil I have en beredskabsplan, der virker i virkeligheden?
Lad Totalberedskab hjælpe jer med at skabe et overskueligt krisestyrings-setup, der beskytter jeres drift og omdømme.
Beredskab er ikke et mål, men vejen dertil
En beredskabsplan er ikke et statisk dokument, men en levende proces, der konstant skal vedligeholdes og styrkes:
Implementering via øvelser: Beredskabsplanen vækkes til live gennem træning og øvelser. Vi afprøver procedurerne sammen med jeres kriseteam, så medlemmernes roller og beslutningsprocessen sidder på rygraden.
Fast del af ydelsen: Når I køber en beredskabsplan hos os, indgår der praktisk træning og den første øvelse af kriseteamet altid en integreret del af leverancen.
Evaluering og læring: Øvelser og evaluering evalueres systematisk, og danner grundlaget for løbende forbedringer og justeringer af jeres beredskab.
Kort sagt: Beredskabsplanen giver jer overblik og handlekraft, når det gælder mest. Med Totalberedskab får I ikke bare en plan – I får et øvet kriseteam og en implementeret beredskabsplan.
Er jeres kriseteam klar til at gribe ansvaret, hvis krisen rammer i dag?
Lad os tage en samtale om, hvordan vi opbygger og indøver et skræddersyet beredskab for jeres organisation.
Vil I drøfte jeres beredskabsplan?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Kontinuitetsplaner
Kontinuitets- og indsatsplaner
Sikrer uafbrudt drift og hurtig genopretning af virksomhedens livsnerver.
Når krisen rammer, rækker det ikke kun at vide, hvem der sidder i kriseteamet. Hvis et cyberangreb lægger IT-systemerne ned, et strømsvigt mørkelægger produktionen, eller en nøgleleverandør svigter, skal organisationen på forhånd vide præcis, hvordan de forretningskritiske funktioner opretholdes eller hurtigst muligt genoprettes.
Hvor beredskabsplanen sætter rammen for krisestyringen, er kontinuitetsplanerne de konkrete, operationelle indsatsplaner. De sikrer hurtig reaktionsevne, rettidig omhu, beskytter jeres bundlinje og garanterer, at I kan levere jeres vigtigste ydelser – selv under ekstraordinære omstændigheder.
Hvad indeholder en effektiv kontinuitetsplan?
Kontinuitetsplaner skræddersys til jeres organisation på baggrund af Risikoprofilen. Planerne adresserer både specifikke hændelsestyper, enkelte driftselementer og opretholdelsen af jeres kritiske samfunds- og forretningsfunktioner:
Hændelsesbaserede indsatsplaner: Målrettede procedurer for håndtering af konkrete hændelses-scenarier – f.eks. ransomware-angreb, fysiske afbrydelser, forsyningssvigt eller udbredt personalemangel.
Funktionsbaserede kontinuitetsplaner: Klare retningslinjer for, hvordan I opretholder eller hurtigt reetablerer virksomhedens absolut mest vitale funktioner, IT-infrastruktur, logistik og forsyningskæder.
Tærskelværdier og nødprocedurer: Præcise anvisninger for, hvor lang nedetid organisationen kan tolerere, hvornår nødprocedurer aktiveres, og hvem der har mandatet til at trykke på knappen.
Ressource- og redundansstyring: Overblik over nødvendige alternativer – fra manuelle procedurer og backup-systemer til nødstrøm og sekundære leverandører.
Uddelegering af mandat: Sikrer, at I hurtigst muligt kommer i gang med at løse opgaverne, så de ikke når at udvikle sig mere end højst nødvendigt.
Er jeres forretningskritiske funktioner sikret mod nedbrud?
Lad Totalberedskab hjælpe med at kortlægge jeres sårbarheder og opbygge indsatsplaner, der minimerer nedetid og økonomiske tab.
Fra papir til praksis
Hos Totalberedskab leverer vi ikke bare dokumenter til skuffen. Vi hjælper jer med at implementere, øve og evaluere planerne, så I er forberedte til at eksekvere, når presset er størst:
Forankring og træning: Planerne bliver først en aktiv del af virksomhedens DNA når de målrettet er trænet og øvet med de medarbejdere, der skal udføre indsatsen i praksis.
Sammenhæng med beredskabsplanen: Indsatsplanerne kobles direkte til krisestyringen, så der er en klar og gnidningsfri overgang fra den strategiske ledelse til den operationelle genopretning.
Løbende evaluering og opdatering: Erfaringer fra øvelser og hændelser evalueres systematisk, så kontinuitetsplanerne hele tiden tilpasses nye risici, teknologier og forretningsbehov.
Kort sagt: Kontinuitetsplaner er jeres forsikring mod at afbrydelser varer længere end nødvendigt. De reducerer handlingslammelse, sikrer lovmæssig compliance og viser kunder, investorer og myndigheder, at I er en robust og ansvarlig partner.
Ved I, hvor mange timers driftsstop jeres virksomhed kan overleve?
Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi sikrer jeres forretningskontinuitet og opbygger et stærkt operationelt beredskab hos jer.
Vil I drøfte jeres kontinuitetsplaner?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Øvelser og læring
Øvelser, Evaluering og Audits
Fra papirplaner til et levende, gennemtestet og dokumenteret beredskab.
En beredskabsplan har kun reel værdi, hvis den virker, når krisen rammer. Uden regelmæssig træning og afprøvning risikerer selv de bedste planer at være ubrugelige, når virkeligheden presser på.
Hos Totalberedskab er øvelser, evalueringer og audits ikke blot et add-on – det er selve motoren i et velfungerende beredskabsarbejde. Vi transformerer teoretiske retningslinjer til praktisk handlingskraft og sikrer, at jeres organisation konstant lærer, forbedrer sig og lever op til gældende compliance-krav.
Målrettede øvelser: Træning tilpasset jeres behov
Vi skræddersyr øvelser og øvelsesforløb, der passer præcis til jeres organisation, branche og risikoprofil – fra de første trygge skridt til komplekse, fuldskala krisescenarier, Totalberedskab laver målrettede:
Procedureøvelser: Totalberedskab hjælper jer lave øvelser, der træner og trykprøver den specifikke håndtering af konkrete procedurer i jeres beredskab.
Dilemmaøvelser: Øvelser der er overskuelige at udvikle og afvikle, og som kan skabe awarenes om beredskabsproblematikker i organisationen.
Krisestyringsøvelser: Træning og trykprøvning af kriseteamets arbejde og parathed til at løfte kriseledelsesopgaven under større hændelser. Øvelserne tester bl.a. aktivering af kriseteamet, arbejdsformen, beslutningsprocesserne, hændelseshåndteringen, personale, borger og stakeholderrelationer, situationsbillede og dokumentation og krisekommunikation.
Kontinuitets- og indsatsplanøvelser: Målrettet træning af specifik hændelseshåndtering, og kunne omhandle fx aktivering af nødstrømsanlæg, håndtering af ransomware-angreb eller nedbrud af forretningskritiske funktioner.
Fuldskalaøvelser: Realistiske, dynamiske øvelser, hvor større dele af organisationen træner hver deres del af hændelseshåndteringen, pressekontakt og løbende udvikling af hændelsen. Fuldskalaøvelser er typisk både omkostningstunge af udvikle og afvikle.
Er jeres kriseteam klar til at agere under pres?
Lad Totalberedskab planlægge og facilitere realistiske øvelser, der tester jeres evne til at krisestyre og styrker jeres reelle parathed og beslutningskraft.
Evaluering og Audits: Dokumenteret læring og forbedring
Papirplaner, træning og øvelser gør det ikke alene. Den største værdi opstår i den efterfølgende evaluering, opfølgning og forbedring af beredskabet. Totalberedskab hjælper er med at slutte kredsløbet mellem planlægning og virkelighed:
Evaluering af øvelser og skarpe hændelser: Efter enhver øvelse – eller reel krise – gennemfører vi en metodisk debriefing og evaluering. Vi identificerer hvad der fungerede, hvor der opstod flaskehalse, og hvilke procedurer der skal justeres.
Beredskabs- og compliance-audits: Vi gennemgår jeres samlede plankompleks, krisestyrings-setup og dokumentation med uvildige øjne.
Løbende tilpasning og læring: Vi omsætter evalueringsrapporter og audit-resultater til konkrete og praktiske handlingsplaner, som I kan bruge til at løfte jeres beredskab og tilpasse det ændringer i trusselsbilledet, lovgivningen eller i jeres egen organisationen.
Kort sagt: Med Totalberedskab får I ikke bare en rapport efter en øvelse. I får en veldokumenteret status på jeres beredskabsparathed, klare forbedringspunkter og en organisation, der står stærkere til næste gang.
Hvornår har I sidst testet jeres beredskab i praksis?
Lad os hjælpes med at afdække jeres blinde vinkler og teste jeres beredskab af, før virkeligheden gør det for jer.
Vil I drøfte jeres øvelser og læring?
Totalberedskab tilbyder 2 timers gratis indledende rådgivning med fuld tavshedspligt.
Senior Rådgiver
Seniorrådgiver
- 20+ års erfaring med beredskab og krisestyring (Politi, Beredskab m.m.)
- Specialist i beredskabsanalyser, beredskabsplanlægning, indsats- og kontinuitetsplanlægning
- Specialist i krisestyring, øvelser og evaluering.