Om Totalberedskab
Vi gør organisationer resiliente – både før, under og efter krisen
Totalberedskab er et rådgivningshus specialiseret i at forvandle komplekse trusselsbilleder og skærpede lovkrav til et overskueligt, operationelt og trygt beredskab der virker i praksis. Vi mener, at et godt beredskab aldrig må blive en støvet, hyldevarmer eller et uoverskueligt bureaukrati. Vores løsninger bygger på pragmatisk rådgivning i øjenhøjde, så I ved nøjagtigt, hvordan I beskytter jeres driftskontinuitet, medarbejdere, driftsmidler, stakeholders og samfundskritiske funktioner.
Hos Totalberedskab arbejder vi ikke ud fra mavefornemmelser men ud fra viden. Vi arbejder ud fra en holistisk overbevisning om, at sikkerhed og kontinuitet kræver mere end blot et dokument i en mappe – det kræver en forening af videnskabelig analyse, praktisk erfaring fra frontlinjen, træning og øvelser, så det bliver et praktisk anvendeligt og øvet beredskab.
Det falder os naturligt at hjælpe andre, da Totalberedskab er bygget på et stærkt humanistisk værdigrundlag og har dybe rødder ind i spejderbevægelsens værdier. Spejderbevægelsens motto er ”Vær beredt” – et motto der er mere relevant nu, end det har været i mange år.
Ønsket om at tage ansvar og passe på hinanden er en integreret del af Totalberedskabs holistiske filosofi. Med snart 35 års erfaring med privat kriseparathed og mere end 20 års professionelt arbejde med beredskab og krisestyring deler vi ud af vores viden til private, så flest mulige familier står trygt og stærkt, når krisen rammer.
Vores mission er at fjerne frygt, usikkerhed og bureaukrati fra beredskabsarbejdet. Vi hjælper private, foreninger, virksomheder og offentlige instanser med at omsætte risici og lovkrav til et klart, velafprøvet beredskab med konkret brugbare handleplaner og en øvet krisestyringskapacitet.
Vores vision er at skabe et mere modstandsdygtigt Danmark, hvor enhver organisation – uanset størrelse og sektor – har værktøjerne og indsigten til at klare sig igennem uforudsete hændelser og kriser.
Vores kerneværdier
Pragmatik over bureaukrati: Vi udarbejder planer, der fungerer under maksimalt pres i virkeligheden. Ingen uforståelige manualer eller tunge mapper – kun korte, klare, handlingsorienterede planer og instrukser.
Faglig dybde & videnskabelig metodik: Vores rådgivning tager udgangspunkt i anerkendte internationale ISO-standarder, de offentlige vejledninger og den nyeste lovgivning på området (som Beredskabsloven, NIS2, CER og Lov om styrket beredskab i energisektoren) samt i videnskabelige undersøgelsesmetoder (fx via en tilpasset Delphi-analyse).
Rådgivning i øjenhøjde: Beredskab er et fælles anliggende. Vi formidler komplekst stof så både direktionen, IT-afdelingen og driftsmedarbejderen forstår deres rolle.
Totalberedskabs baggrund
Bag Totalberedskab står en sjælden profil, der både er den analytiske akademiker og den erfaringsbaserede praktiker. Totalberedskab kan derfor kombinere viden og analyse med praktisk erfaring fra at have haft støvlerne på jorden.
Totalberedskab trækker på erfaringer fra både Kommunernes, Politiets, Sundhedsberedskabets samt Brand- og redningsberedskabets beredskabsplanlægnings- og krisestyringsarbejde og forener dem gennem tværgående analytisk arbejde.
Det betyder, at vi ikke kun ser på juraen eller logistikken når vi rådgiver om beredskab, krisestyring, business continuity og øvelser, men at vi også ser på de menneskelige faktorer, de taktiske nødvendigheder, forretningsmæssige faktorer, stakeholdernes behov og den nødvendige dokumentation.
Vi leverer løsninger i særklasse, fordi vi forstår hele spektret af faktorer der skal være på plads, før man har et Totalberedskab i vores risikofyldte verden.
Vil du have et beredskab, der er bygget på mere end blot gode intentioner?
Lad Totalberedskab omsætte de lovkrav og det risikobillede det gælder for jer til en operationel, jordnær beredskabsplan og en veløvet kriseorganisation.
Totalberedskabs rådgiver
Forretningskontinuitet handler i sidste ende om mennesker. Vores rådgiver og konsulenter kombinerer dyb faglig specialviden med praktisk erfaring fra både det offentlige og private beredskabslandskab. Vi baserer altid vores rådgivning på nationale vejledninger og lovgivning, som igen er baseret på internationalt anerkendte rammeværk for samfundssikkerhed, risikostyring og kontinuitet.
Rolf Bjørling Salomonsen – chefrådgiver og direktør
Speciale: BIA-analyser, Beredskabsplanlægning, Krisestyring, Øvelser, Evalueringer, NIS2, CER og Lov om styrket beredskab i energisektoren.
Baggrund: 20+ års erfaring med beredskab, risikoanalyse, beredskabsplanlægning og kriseledelse i offentlige og private virksomheder. Erfaring fra bl.a. Politiet, Sundhedsberedskabet, Brand- og Redningsberedskabet, flere kommuner, region Syddanmark, større havne, uddannelsesinstitutioner, Tryg-fonden og med fjeldsikkerheds og -ledelseskurser i spejderbevægelsen.
Kontakt: rolf@totalberedskab.dk | +45 61 777 221
Totalberedskabs-bekendelsen
Vi tror på det holistiske beredskab – Den ultimative garant for virksomhedens kontinuitet og evnen til at skabe orden i kaos.
Vi tror på en videnskabelig metodisk tilgang – Den eneste kilde til sand indsigt. Vi baserer vores rådgivning og vurderinger på data og metodisk stringens, ikke på tilfældigheder eller synes’ninger.
Vi tror på den tværfaglige indsigt – Ekspertise bundet sammen af videnskabens tankekraft, hærdet i politiets tryghedsskabende indsats, prøvet i sundhedsvæsenets kritiske minutter og støbt i brandvæsnets flammer.
Vi tror på kontinuiteten – På virksomhedens uophørlige drift og samfundets sammenhængskraft gennem planlagt kontinuitet.
Vi tror på den operative implementering – Hvor viden forvandles til færdighed gennem øvelse, og hvor krisestaben hærdes til at handle, når usikkerheden er størst.
Vi tror på den implementerede plan – At en plan der kun hviler i skuffen, ikke er en plan. At en plan kun har værdi, når den bliver kød og blod gennem træning og øvelse. Vi tror på krisestyringen, der pines under øvelsens pres, evalueres og endelig genopstår stærkere og mere robust, og fører organisationen sikkert gennem stormen.
Skal vi nå jeres beredskabsmål sammen?
Lad os tage en uforpligtende samtale om jeres nuværende beredskab, og hvordan vi sikrer jeres drift mod fremtidige risici.
Totalberedskab ApS
Telefon: +45 61 777 221
E-mail: kontakt@totalberedskab.dk
Adresse: Skippervænget 102, 6710 Esbjerg V
CVR-nr.: CVR-nummer
Senior Rådgiver
Rådgiver
- 15+ års operativ erfaring (Politi & Beredskab)
- Specialist i national krisestyring & kontinuitetsplanlægning
- Seniorrådgiver v. Totalberedskab.dk
